tirsdag den 2. oktober 2012

Master Class 2012 Palæstina/Israel


Master Class er et tværgymnasialt projekt, der har til formål at tilgodese og udfordre stærke elever med fokus på samfundsfaglige problemstillinger. Ikast-Brande Gymnasium har i samarbejde med 13 andre gymnasier fra hele Danmark arrangeret en anderledes studietur til Palæstina-Israel i uge 41.

De i alt 28 elever og godt 15 lærere som sendes af sted, skal gennem mødet med politikere, NGO’er, palæstinensiske/israelske unge og forskellige bosættelser opnå et stort indblik i Palæstina-problemet og få en forståelse for konfliktens omfang og kompleksitet.

Alle deltagerne har forpligtiget sig til at skrive deres obligatoriske studieretningsprojekt, SRP, om dette brændpunkt med basis i den på turen indsamlede viden.

Ydermere byder turen på rundtur i Jerusalems gamle bydel - et af verdens mest hellige steder for jøder såvel som muslimer og kristne. Eleverne bliver vist rundt på dele af det besatte Vestbredden, der ellers er lukket af for almindelige turister. Alt i alt en helt unik mulighed for faglig udvikling og en tankevækkende oplevelse ud over det sædvanlige!

Onsdag d. 3. oktober tager Louis Salhøj Liengaard og Ane Kristiansen fra 3a og lærer Bent Hagelskær af sted til Israel. Følg deres rejse her på bloggen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar