How to make a living as a Palestinian

Nu har vi efterhånden vandret rundt i Det Hellige Land i et par dage. Ingen tvivl om at mange palæstinensere lever i fattigdom, arbejdsløsheden hernede er skyhøj og at den massive FN-støtte er dem vel undet. Dog erfarer vi, at mange mennesker finder kreative indtjeningsmetoder, og ikke blot lader sig slå ud af forhindringer opstillet af deres egne og de israelske myndigheder. Søndag stødte vi på adskillige eksempler på, hvordan man som palæstinenser tjener en god skilling på velhavende vesterlændinge.

Snævre gader med boder findes der mange af på Vestbredden.
Vi har ikke helt gennemskuet, hvordan de kan få disse til at løbe rundt, da boderne typisk sælger de samme ting.

Tempelbjerget

Tempelbjerget i Jerusalem er et flot område med mange smukke bygninger, men for at få mest ud af det må man have en lokal guide med. Dette overbeviser en lokal araber os om på gebrokkent engelsk, og insisterer på at give os en uopfordret rundvisning, godhjertet som han er. Det hele går også meget fint, lige indtil den afsluttende betaling, hvor der opstår uenighed om prisen på mandens tilbudte service: Vi mener at 100 shekel (ca. 150 kr.) er lige til den gode side for 20 minutters mangelfuld rundvisning, og som dem med pengene får vi det sidste ord. Til gengæld må Bent acceptere at blive forbandet langt ind i helvede af vores tidligere nok så venlige arabiske kammerat.

Ved foden af Olivenbjerget møder vi Ayman, som har været taxachauffør i 12 år. Mens hans ven pådutter os nogle billige Jerusalem-souvenirs, aftaler Bent og Ayman en pris for en hel eftermiddags kørsel til Betlehem og rundt i Jerusalem. For ham er det en god forretning at følge os rundt hele dagen, og det er det også for hans venner.

Det er dejligt med en guide til at vise de historisk vigtige steder.

Dog anbefales det at en rimelig pris fastsættes fra starten af.

Betlehem

I Betlehem skaffer Ayman os en guide, der kender alt til bestikkelse af vagter og hemmelige smutveje til de gode steder, som ellers koster almindelige turister lang ventetid.  Gode venner og nepotisme gennemsyrer Vestbredden; ikke blot ved myndighederne i det palæstinensiske selvstyre, men også på lokalt plan. Efter et besøg i Fødselskirken fører vores guide os forbi både sine shawarma-, frugt- og souvenirvenner. Alle steder er ejerne vældig flinke, men det er ikke nødvendigvis steder, vi ville have opsøgt på egen hånd. Vi kommer på opfordring af vores nye, lokale venner.

Således får vi en hel dags oplevelser på Vestbredden uden selv at opsøge noget som helst - det hele kommer til os. Efter en lang og spændende dag tager vi trætte hjem med god samvittighed over at have bidraget til mange palæstinenseres levebrød. Alt i alt er det ikke bare godt, men decideret essentielt at have gode venner på Vestbredden.

Takket være vores arabiske ven får vi både dejlig shawarma, frisk frugt og falafler i Betlehem.

Gæstfriheden er stor i de palæstinensiske souvenirshops.
Uopfordret serverer indehaveren os dejlig arabisk kaffe med kardemomme. Dette øger købelysten.