Hebron - en barsk oplevelse

Ved et besøg i Hebron, som er en by på Vestbredden, får vi for alvor øjnene op for palæstinensernes hårde vilkår. Hebron er den eneste by på Vestbredden der har en israelsk bosættelse midt inde i byen. For at beskytte de 400 bosættere i byen er der placeret israelsk militær alle vegne -og det på trods af, at bosættelserne er illegale. Mistilliden og den militære tilstedeværelse mærkes særlig meget i de adskillige checkpoints som Hebron er befængt med. Enkeltvis guides man igennem en række metaldetektorer og tremmebure mens israelske soldater som stadig er lidt våde bag ørerne sigter på én med maskinpistoler.


Både store og små påvirkes af det israelske militær som
 i høj grad dominerer bybilledet i Hebron.
Her har børnene i den lokale drengeskole lige fået fri.

Efter at have måbet lidt ved synet af kamelkød hængende i et MEGET snusket butiksvindue passerer vi det første larmende checkpoint og besøger Abraham moskeen. Diverse piger må ved indgangen finde sig i at blive iklædt en dydig kutte for at skjule deres lidt for vovede og uanstændige påklædning (se dagens hat). Abraham moskeen indeholder Abrahams grav og dannede desuden rammer om en voldsom massakre i 1994, hvor 26 muslimer måtte lade livet. Ydermere er det særlige ved denne moske, at jøderne og muslimerne deles om den. Dette fører til kulturelle sammenstød og barnlige, provokative handlinger. For eksempel føler muslimerne, at jøderne forsøger at provokere dem ved at buldre, brage og larme så voldsomt i deres afdeling, at det spolerer muslimernes stilfærdige bønner -og vi kan hilse og sige, at der er noget om snakken! De larmer lige så meget som en flok frustrerede tilskuere til en højspændt fodboldkamp.

På gaden forfølges vi af mindst 4 gadesælgere, som alle sælger de samme sølle varer til de samme beskedne priser. Mindre privilegerede palæstinensere må endda tigge sig til en skilling i mangel på salgsvarer. Vores guide leder os imidlertid op til en palæstinensisk familie som føler sig voldsomt truet i deres eget hjem. De sover ikke inde i huset, da de har erfaring med, at militæret overrumpler dem i deres bolig og smadrer den til ukendelighed. Endnu mere ekstremt var det at besøge en palæstinensisk familiefar som bor lige op til en jødisk bosættelse. Bosætterne har på det groveste chikaneret ham og hans familie for at få dem til at forlade deres hjem. Soldaterne har overfaldet hans kone hvilket har ført til hele to aborter, overvåget ham konstant, forgiftet hans druer og figner og smadret hans søns tænder med sten. På trods af alle disse skrækkelige overgreb nægter manden nogensinde at forlade sit elskede hjem. At være nødt til at foretage den slags valg er helt igennem umenneskeligt og en utrolig barsk realitet. Det er disse barske realiteter og livshistorier der rammer os i Hebron - og de rammer os hårdt.